Om klinikken

Lær os bedre at kende lige her

Se medarbejdere her

Vores klinik ligger i hjertet af København lige ved Nørreport St. kun få skridt fra S-tog, busser og metro. Er du i bil, er det let at parkere ved Israels Plads, som bare er få minutters gang fra klinikken.

tandklinikken arbejder fem tandlæger og fire klinikassistenter. Vi ønsker at møde alle, der kommer på klinikken, på en respektfuld, afslappet og venlig måde. Det er vigtigt for os, at du som patient føler dig tryg, når du kommer hos os. Vi har som regel kort ventetid på tandbehandling. Vi tilstræber altid, at patienter med akut behov bliver behandlet samme dag.

Tandklinikken blev grundlagt i 1983. Klinikken er siden hen vokset, så vi i dag er fem tandlæger og fire klinikassistenter. Desuden har klinikken fået tilknyttet tandlæge og kirurg Lone Fuks, som foretager alle større kirurgiske opgaver.

Personalet er under løbende efteruddannelse og deltager i kurser, arrangeret af Tandlægeforeningen, så vi hele tiden er med på de nyeste udviklinger. Vi sørger også for at holde klinikken up to date med den nyeste teknologi inden for materialer og udstyr. Klinikken lægger stor vægt på, at din behandling hos os skal foregå roligt og smertefrit.

Vi venter gerne fem minutter ekstra for at være helt sikker på, at bedøvelsen har den rette effekt.

Klinikken er indrettet i en hyggelig og hjemlig stil med varme farver og udsmykket med spændende effekter fra hele verden. Vores erfaring siger, at det er med til at give trygge rammer for patienterne. Vores klinikindretning går naturligvis på ingen måde på kompromis med de hygiejniske krav.